Mere end 90 % af betonen fra danske nedrivninger bliver anvendt igen, oplyser Teknologisk Institut. Det betyder ikke, at den vender tilbage som nye vægge, fundamenter eller industrigulve. Genbrugsbeton bruges især som knust materiale i anlæg, og både anvendelighed og klimagevinst afhænger af den konkrete opgave.
For bygherren er spørgsmålet derfor ikke bare, om materialet er genanvendt. Det afgørende er, hvor det skal bruges, hvad det indeholder, og hvem der dokumenterer, at løsningen holder.
Hvad genbrugsbeton er og hvor meget der bruges
Genbrugsbeton er i almindelig byggesprog betonaffald fra nedrevne bygninger og anlæg, som knuses og anvendes igen. Materialet kan erstatte sand og sten i en vejopbygning eller, efter mere omfattende kontrol, indgå som genanvendt tilslag i ny beton. Tilslag er betegnelsen for betonens sand og sten.
Danmark producerer årligt over 1 mio. ton betonaffald, svarende til cirka 430.000 m³, og op mod 95 % bliver genanvendt eller nyttiggjort, ifølge Teknologisk Instituts gennemgang af beton i den cirkulære økonomi. Hovedparten ender dog i ubundne bærelag under veje, pladser og andre anlæg, ikke som råmateriale i ny konstruktionsbeton.

Genbrug og genanvendelse er forskellige løsninger
Genbrug betyder, at en hel bygningsdel bruges igen. Det svarer til at give en jakke videre, så den fortsat fungerer som jakke. Genanvendelse svarer snarere til at trævle garnet op og strikke noget nyt: Betonen knuses, og råmaterialet får en ny funktion.
Hele betonelementer genbruges ikke på samme etablerede måde som knust beton. Ved nedknusning bliver materialet lettere at anvende i en ny opbygning, men den oprindelige konstruktions funktion går tabt. Et bærelag kan være en fornuftig anvendelse, selv om det ikke er et lukket kredsløb tilbage til en tilsvarende bygningsdel.
Forskellen mellem potentiale og praksis er stor i den materialestrøm, som DTU beskrev i 2025: Ramboll vurderer et potentiale på 500.000 ton beton, mens den aktuelle genanvendelse i den omtalte sammenhæng er cirka 500 ton årligt, svarende til 0,1 %. Det tal beskriver altså ikke den samlede nyttiggørelse som vejfyld og bærelag.
Tre misforståelser, der giver dårlige materialevalg
- Høj nyttiggørelse betyder høj kvalitet til alt. Nej, egnethed skal dokumenteres til den konkrete funktion.
- Genbrugsbeton er automatisk et grønt valg. Nej, betegnelsen siger ikke noget sikkert om projektets samlede klimabelastning.
- Knust beton kan erstatte almindelige sten uden kontrol. Nej, oprindelse, renhed og tekniske egenskaber skal passe til anvendelsen.
Hvor genbrugsbeton må bruges i dag
Anvendelser af genbrugsbeton og deres status
| Anvendelse | Typisk placering | Vurdering | Krav |
|---|---|---|---|
| Fyld og ubundne bærelag | Under veje, pladser og belægninger | Den mest etablerede anvendelse | Sorteret, uforurenet og dokumenteret materiale |
| Terrænregulering og stabilgrus | Adgangsveje og kørearealer | Almindelig praksis i anlæg | Dokumentation af oprindelse og forurening |
| Støttemure og fundamentnært arbejde | Tæt på bærende konstruktioner | Kræver konkret vurdering | Afklaring med rådgiver, betonproducent eller kommune efter deres ansvarsområde |
| Genanvendt tilslag i ny beton, passiv miljøklasse P | Fundamenter og bygningsdele i passivt miljø | Begrænset og kun efter dokumentation | Miljøstyrelsens vejledning angiver højst 20 % af det grove tilslag efter Eurocode 2 med dansk anneks |
| Moderat, aggressivt eller ekstra aggressivt miljø | Udendørs eller frost- og saltudsat beton | Ikke uden videre | Særskilt teknisk vurdering og eventuelt miljøretlig tilladelse til materialeanvendelsen |
Begrænsningen på højst 20 % af det grove tilslag og passiv miljøklasse P er beskrevet i Miljøstyrelsens tekniske vejledning fra 2022. Vejledningen beskriver også, at sorteret, uforurenet og forarbejdet beton som udgangspunkt kan erstatte sten, grus og sand, mens andre anvendelser kan kræve konkret tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.
Tabellen er et udgangspunkt for afklaring, ikke en generel godkendelse. Vejledningens konstruktionsbegrænsning skal holdes op mod projektets gældende standardgrundlag. En miljøtilladelse kan heller ikke erstatte dokumentation for bæreevne og holdbarhed.
Start med placeringen, ikke produktnavnet
Et ubundet bærelag består af komprimeret materiale uden en ny cementbinding. Her vurderer den projekterende blandt andet trafik, underbund, afvanding og materialets kornfordeling. At materialet er rent, er nødvendigt, men siger ikke alene, om opbygningen kan bære leverancer med lastbil.
I ny beton bliver det knuste materiale derimod en del af en samlet betonrecept. Her skal både tilslaget og den færdige beton opfylde kravene til konstruktionen. Man kan derfor ikke overføre en godkendelse til vejopbygning til et støbt fundament.
Ved en indkørsel er det især bundforhold, komprimering og vandets vej, der skal afklares. Vores gennemgang af knust beton til indkørsel beskriver de praktiske forhold, som bør indgå i opbygningen og tilbudsgrundlaget.
Hvem skal tage stilling?
Forestil dig en lagergård med en adgangsvej og en støttemur tæt på en bygning. Knust beton kan være relevant under belægningen, men det gør ikke samme materiale egnet som tilslag i støttemurens beton. Murens belastning, fugtpåvirkning og eventuelle frost- eller saltpåvirkning skal vurderes særskilt.
Praktisk skelnen: Rådgiveren vurderer konstruktionen, betonproducenten dokumenterer betonrecepten, og kommunen tager stilling til relevante miljø- og myndighedsforhold.
Inden materialet bestilles, skal køberen kunne svare på:
- Placeringen: Skal materialet ligge i terræn, under en belægning eller indgå i støbt beton?
- Påvirkningen: Hvilken miljø- eller eksponeringsklasse gælder for den konkrete bygningsdel?
- Ansvaret: Hvem har accepteret løsningen, og hvor ligger den skriftlige dokumentation?
Tekniske egenskaber der ændrer støbningen
Knuste betonkorn har gammel cementpasta siddende på overfladen, og derfor optager de mere vand end almindelige, tætte natursten. Det ændrer forudsætningerne for blanding og støbning. En beton, der ser passende våd ud ved levering, er ikke nødvendigvis korrekt sammensat, hvis tilslagets vandoptagelse ikke er håndteret.
De vigtigste virkninger skal vurderes samlet:
- Vandabsorption og vandbehov: Tilslagets fugttilstand påvirker, hvor meget vand der er til rådighed i den friske beton.
- Finstof: Fine betonpartikler ændrer vandbalancen og kan gøre blandingen vanskeligere at styre.
- Svind og krybning: Betonens sammentrækning og deformation under langvarig belastning kan ændres.
- Elasticitetsmodul: Stivheden kan være anderledes, hvilket har betydning ved beregning af deformationer.
- Bearbejdelighed: Betonen kan opføre sig anderledes under pumpning, udlægning og komprimering, selv om vandmængden er uændret.
Grove sten og fint sand kan ikke behandles ens
Teknologisk Institut vurderer, at groft neddelt beton kan erstatte dele af stenforbruget, mens store dele af sandet ikke kan erstattes uden risiko for forringet betonkvalitet. Instituttet beskriver et udviklingsprojekt med et mål om at erstatte en tredjedel af sandet, men det er et forventet udviklingsresultat, ikke en almindelig regel for byggepladsen.
Forskellen er praktisk vigtig. En recept med dokumenteret groft genanvendt tilslag giver ikke frit valg til også at tilsætte fint betonaffald. De fine partikler kræver deres egen vurdering, fordi vandbalancen har direkte betydning for styrke og holdbarhed.
Ingen uautoriseret vandtilsætning på pladsen
Ved et industrigulv kan ændret bearbejdelighed påvirke både udlægning og tidspunktet for overfladebehandling. Ved et belastet fundament skal den projekterende kende de egenskaber, som beregningen bygger på. Det er ikke nok at bestille samme styrkeklasse og antage, at alle øvrige forhold er uændrede.
Betonproducenten skal fastlægge recepten, og den effektive vand-cement-faktor skal kontrolleres med korrektion for tilslagets fugt og absorption. Vand-cement-faktoren beskriver forholdet mellem det effektive vand og cementen.
Hvis betonen virker for stiv, skal den udførende kontakte producenten. Ekstra vand fra en slange er ikke en faglig korrektion af en dokumenteret recept, og ændringer skal aftales og registreres, før støbningen fortsætter.
Krav, dokumentation og vejen fra nedrivning til recept
I Danmark er DS/EN 206 DK NA og DS/EN 12620 centrale for beton med genanvendt tilslag. Dansk Betonforenings præsentation om genbrugstilslag beskriver blandt andet kategorierne Rcu95, Rb10-, Ra1-, FL0,2- og XRg0,5 samt dokumentation mindst én gang årligt for groft genanvendt tilslag.
Kategorierne bruges til at beskrive tilslagets sammensætning og indhold af forskellige bestanddele. For en bygherre er det vigtigste ikke at kunne afkode alle betegnelser, men at modtage en klassifikation, som betonproducenten kan anvende. En følgeseddel med betegnelsen knust beton er ikke det samme.
Kontrolparametre og dokumentation for genanvendt tilslag
| Kontrolparameter | Hvorfor den kontrolleres | Dokumentation |
|---|---|---|
| Densitet | Bruges til at klassificere materialet | Indgår i den tilbagevendende dokumentation for groft tilslag |
| Vandabsorption | Gammel cementpasta øger vandbehovet | Dokumenteret absorption som grundlag for recepten |
| Klorid og sulfat | Kan påvirke betonens kemiske holdbarhed | Analyser som del af materialets klassifikation |
| Organisk materiale | Kan påvirke betonens kvalitet | Kontrol ved klassificering af materialet |
| Alkalikiselreaktivitet | Kan give en skadelig reaktion i betonen | Dokumenterede egenskaber eller relevante undersøgelser ved mere krævende anvendelser |
| Frostbestandighed | Relevant ved udendørs og frostudsat beton | Dokumentation eller relevant prøvning til den aktuelle påvirkning |
For anvendelser ud over X0 og XC1 beskriver samme standardgennemgang krav om dokumenteret oprindelse og egenskaber eller relevante undersøgelser, eksempelvis af frostbestandighed og alkalireaktivitet. Højere substitutionsgrader kræver desuden, at standardgrundlag, styrke og miljøpåvirkning afklares samlet. Den tilladte andel bør derfor ikke vælges ud fra en løs procentsats fra et andet projekt.
Fra nedrivning til et kontrolleret materiale
Sortér ved nedrivningen. Hold beton adskilt fra murværk, asfalt, træ og plast. Registrér, hvor materialet kommer fra, og hvilke undersøgelser der findes af den oprindelige konstruktion. Miljømæssig renhed og teknisk egnethed er forskellige kontrolspor, og begge skal være afklaret.
Knus og sortér til den ønskede fraktion. Kornfordelingen skal passe til den planlagte anvendelse. Uønsket finstof skal udskilles eller håndteres kontrolleret, så en tilfældig mængde støv ikke følger med som en skjult ændring af tilslaget.
Ved oplagring skal fraktionerne holdes adskilt på en ren plads. En gummiged må ikke hente jord med op fra lagerbunden eller blande nabobunken ind i læsset. Mærkning af bunker og entydige partinumre gør det muligt at forbinde prøveresultater med det leverede materiale.
Klassificér materialet. Leverandøren skal dokumentere densitet, absorption og relevante kemiske egenskaber. Betonproducenten skal kunne se, hvilken kvalitet der faktisk er til rådighed, ikke blot hvilken kvalitet leverandøren normalt forventer.
Prøvning og recept skal høre sammen
Test, dokumentér og gem resultaterne. Prøverapporter, materialedeklarationer og oplysninger om oprindelse skal ligge i projektmappen. Aftal også, hvem der reagerer, hvis en leverance ikke svarer til det godkendte materiale. Ellers opdages en afvigelse måske først, når betonen er blandet.
Teknologisk Instituts RCA-projekt arbejder med fabriksblandet beton til passiv og moderat miljøklasse og med certificerbar kvalitet gennem klassificering, sortering og oparbejdning. Projektets kobling til EN 1992-1-1 og EN 206 understreger, at materialebehandling og konstruktionskrav ikke kan skilles ad.
Fastlæg derefter den færdige recept med betonproducent og rådgiver. Andelen af genanvendt tilslag skal passe til det dokumenterede materiale og konstruktionens krav. Aftalen skal også omfatte fugtkontrol, korrektion af blandevand og den udførendes håndtering ved modtagelse.
Vores forklaring af hvordan beton fremstilles og sammensættes giver et grundlag for at forstå samspillet mellem cement, vand og tilslag. Ved genanvendt tilslag bliver kontrollen med råmaterialets variation særlig vigtig.
En godkendt recept gælder for et defineret materiale. Den er ikke en tilladelse til at bruge enhver bunke knust beton.
En fejl, der let bryder dokumentationskæden, er sammenblanding fra flere kilder uden registrering. Så kan analyserne være korrekte for den oprindelige bunke, mens det leverede tilslag har en anden sammensætning.
Bed derfor om oprindelsesoplysninger, klassifikation, relevante prøverapporter og identifikation af leverancepartiet før bestilling. Aftal skriftligt, at ændringer i materialekilden skal vurderes, inden leverandøren fortsætter leverancerne.
Miljøgevinsten i praksis og hvorfor den varierer
Genbrugsbeton giver ikke automatisk en lavere CO2-belastning. Det afhænger af, hvilken løsning den erstatter, og hvilke aktiviteter der følger med. De danske opgørelser nedenfor har forskellige forudsætninger og kan derfor ikke læses som alternative løfter om samme produkt.
Klimaeffekt i danske opgørelser
| Opgørelse | Resultat | Forudsætning |
|---|---|---|
| VCOB-guide, beton med knust betonaffald, omtalt i dansk EPD-materiale | Cirka 0,3 % besparelse | Sammenlignet med konventionel beton |
| Teknologisk Institut, genanvendelse pr. ton betonaffald, gengivet i samme opgørelsesgrundlag | Fra -7,1 til +3,6 kg CO2e | Afhængigt af scenarie og systemafgrænsning |
| CRH, præfabrikerede elementer i forsøg i 2025 | 26 % lavere CO2 | Cirka 25 % genanvendt materiale, sammenlignet med virksomhedens standardelementer |
| Danske BR-beregninger fra 1. januar 2024, beskrevet af Teknologisk Institut | 0 kg CO2e for genbrugte byggematerialer i bygningens klimapåvirkning | Gevinster og belastninger efter levetid opgøres separat og indgår ikke i selve BR-kravet |
Cementen fylder mere end tilslagets navn
Cementproduktionen dominerer normalt betonens klimaaftryk. Når natursten udskiftes, ændrer man derfor ikke nødvendigvis den del af recepten, som belaster mest. At ændre fyldet i en sandwich er ikke det samme som at ændre brødet.
CRH-forsøget er et konkret produkteksempel, ikke en generel reduktionsfaktor for genbrugsbeton. Tilsvarende skal beregningsreglen for genbrugte byggematerialer ikke uden videre overføres til ny beton fremstillet med genanvendt tilslag. Genbrug og genanvendelse er heller ikke samme kategori i klimadokumentationen.
For en praktisk sammenligning skal projektet især undersøge:
- Transportafstande: Hvor kommer det genanvendte materiale og det alternative naturtilslag fra?
- Knusning og sortering: Hvilke maskiner, processer og materialetab kræver den nødvendige kvalitet?
- Alternativ anvendelse: Hvad ville den knuste beton ellers have erstattet, hvis projektet ikke brugte den?
Sammenlign samme funktion og levetid
En miljøvaredeklaration, også kaldet en EPD, eller en livscyklusberegning skal passe til den leverede løsning. Sammenlign ikke materialer med forskellig funktion, styrke eller forventet levetid, som om de var udskiftelige.
I arbejdet med bæredygtige materialer til beton og anlæg er det mere nyttigt at undersøge transport, cementforbrug og holdbarhed samlet end at vælge efter genanvendelsesprocent alene. Den forsvarlige konklusion er projektvis: Dokumentér gevinsten, før den skrives ind i beslutningsgrundlaget.
Sådan vurderer du genbrugsbeton til dit projekt
Start med funktionen, ikke med etiketten. En høj genanvendelsesprocent på et papir fortæller ikke, om materialet skal ligge som ubundet bærelag under en belægning eller indgå som tilslag i en ny støbt plade. I mange projekter ender knust beton i de nedre lag, mens de største tekniske krav sidder i selve konstruktionen. Først når placering, funktion og påvirkning er skrevet ind i indkøbsgrundlaget, kan leverandører byde på samme løsning.
En kort afklaring før tilbudsfasen gør det lettere at placere ansvar og undgå omprojektering. Brug spørgsmålene som beslutningsgrundlag:
- Er materialestrømmen lokal, ren og dokumenteret? Der skal være sammenhæng mellem oprindelse, prøveresultater og den leverance, projektet modtager.
- Er anvendelsen ubundet eller konstruktiv? Skriv den præcise placering og funktion ind i beskrivelsen.
- Hvilken påvirkning skal løsningen tåle? Få den relevante miljø- eller eksponeringsklasse fastlagt, herunder om der faktisk er tale om passivt miljø.
- Er miljøfordelen beregnet for opgaven? Bed om et sammenligningsgrundlag frem for en generel grøn betegnelse.
- Har de ansvarlige accepteret løsningen? Rådgiver, betonproducent og kommune skal inddrages, hvor deres tekniske eller myndighedsmæssige ansvar kræver det.
Hvornår valget er fornuftigt
Til adgangsveje, bærelag og terrænarbejde kan dokumenteret knust beton være et godt valg, fordi funktionen ofte er ubundet og kravene er anderledes end i en eksponeret konstruktion. Det ændrer ikke behovet for en korrekt projekteret opbygning. Underbund, bæreevne og afvanding afgør stadig resultatet.
Til industrigulve og fundamenter bør beslutningen begynde hos den projekterende og betonproducenten. Hvis materialets egenskaber eller leverancesikkerhed er uafklarede, vil dokumenteret naturtilslag normalt være det sikrere valg. Mangler der alene en klimaberegning, er konsekvensen, at miljøfordelen ikke kan hævdes. Materialet kan stadig være teknisk egnet.
Beslutningsregel: Vælg genbrugsbeton, når dokumentationen passer til opgaven. Vælg ikke opgaven om, bare fordi et bestemt genbrugsmateriale er til rådighed.
Et konkret grundlag for dialogen
Hos AB Beton & Anlæg arbejder vi direkte med kunden uden mellemled. Som familieejet virksomhed med base på Kettingevej 112, 4892 Kettinge følger vi processen fra opstart til aflevering.
Send projektets placering, forventede materialemængder, tegninger og miljø- eller eksponeringsklasse, hvis den er fastlagt. Vedlæg gerne oplysninger om den ønskede materialekilde og eksisterende dokumentation, så mulighederne kan drøftes med betonproducenten på et konkret grundlag.
Kontakt AB Beton & Anlæg på 24 49 17 56 eller skriv til info@abbetonoganlaeg.dk, hvis du vil have vurderet genbrugsbeton til din opgave. Vi svarer inden for 24 timer, og du kan få et gratis og 100 % uforpligtende tilbud med udgangspunkt i projektets faktiske krav.