En byggeplads kan se klar ud til støbning, selv om forskallingen endnu ikke er klar til beton. På en villagrund i Næstved står formændene måske med hver sin vurdering af, om en enkel træform er tilstrækkelig, eller om opgaven kræver en mere kontrolleret systemløsning. Det er ofte her, forskellen mellem en pæn støbedag og en dyr efterfølgende udbedring bliver afgjort.
In situ beton forskalling handler ikke kun om at holde betonen på plads. Forskallingen skal fastholde geometri, tolerancer, armering, indstøbte dele og overfladekrav, samtidig med at arbejdet skal kunne dokumenteres. På Lolland, Falster og Sjælland møder man både enkle fundamenter, komplekse vægge, industrigulve og større anlægsopgaver. Metoden skal passe til opgaven, jorden, logistikken og de krav, der gælder for den færdige konstruktion.
Hvad in situ beton forskalling egentlig betyder
På en villagrund i Næstved kan to formænd hurtigt komme til at diskutere, om brædderne mod soklen er kraftige nok. Det afgørende spørgsmål er ikke kun, om materialet ser solidt ud. Det er, om hele formen er dimensioneret, samlet og afstivet, så den holder linje og højde, når frisk beton fylder den.
In situ-byggeri betyder, at betonen støbes direkte på byggepladsen i en forskalling, i stedet for at konstruktionen leveres som præfabrikerede elementer. Begrebet in situ er latin for “på sin plads” eller “på det oprindelige sted”, og Statens Le- og Kulturstyrelses materiale om beton beskriver netop betonbyggeri, der støbes på stedet.
Den midlertidige form kan bygges på flere måder:
- Traditionel tømmerforskalling til skæve, runde eller tilpassede konstruktioner.
- Systemforskalling i stål eller aluminium til gentagne, lige og standardiserede støbninger.
- Engangsforskalling i krydsfiner eller tilsvarende plademateriale, hvor formen ikke nødvendigvis skal bruges igen.
Traditionel forskalling giver stor frihed, men kræver mere opskæring, kontrol og tilpasning. Systemforskalling kan give en hurtigere og mere ensartet opbygning, men er ikke automatisk den rigtige løsning til en konstruktion med mange spring eller særlige overfladekrav. Faglige danske beskrivelser peger også på, at traditionelle former egner sig bedst til komplekse geometrier, mens systemer passer til enkle og gentagne opgaver. Det fremgår blandt andet af den praktiske gennemgang af forskallinger hos KME.
Tre begreber formanden skal have styr på
Forskallingshøjde er den højde, som formen skal holde betonen i. Jo højere formen er, desto større bliver kravene typisk til afstivning og tæthed.
Støbeskel er overgangen mellem to støbninger. Det skal placeres og udføres bevidst, fordi en tilfældig overgang kan give både synlige mærker og svagere sammenhæng i konstruktionen.
Forskallingstryk er det tryk, den friske beton udøver mod formens sider. Beton opfører sig ikke helt som en fast masse under udstøbning. Derfor kan en form, der virker rigelig kraftig før støbning, begynde at åbne sig, hvis stivere, spændestænger eller samlinger er utilstrækkelige.
Praktisk regel: En forskalling er først færdig, når den er målt, afstivet, tæt, rengjort og godkendt. Ikke når brædderne står nogenlunde rigtigt.
Den grundlæggende metode har en lang dansk historie. Kulturstyrelsens materiale beskriver de første betonanlæg i Danmark fra slutningen af 1850'erne og begyndelsen af 1860'erne, hvilket giver mere end 160 års udvikling af støbning på stedet i materialet om betonens historie. I dag er opgaven mere dokumenteret, men princippet er stadig det samme: Formen bestemmer, hvor betonen ender.
Læs også AB Beton & Anlægs beskrivelse af in situ-beton for en kort introduktion til metoden og de opgaver, hvor støbning på stedet giver mening.
Planlægning, standarder og materialevalg
God in situ-forskalling begynder på tegningen, ikke når det første bræt bliver skåret. Før bestilling af materialer skal man kende konstruktionens mål, overfladekrav, støbeskel, armering, udsparinger, adgangsforhold og den rækkefølge, betonen skal støbes i.
I Danmark skal in situ-betonarbejder udføres efter DS/EN 13670 sammen med DS 2427. De to standarder skal anvendes som ét samlet hele. DS/EN 13670 omhandler udførelse af betonkonstruktioner, mens DS 2427 præciserer de danske krav og kobler udførelsesklasserne til EXC1, EXC2 og EXC3. Det danske kravgrundlag og den nationale anvendelse bør indgå i projektets samlede vurdering.
DS 206:2026 er udgivet som en dansk nøglestandard for beton. Det gør det endnu vigtigere at afklare, hvilken dokumentation projektet kræver, og hvordan beton, udførelse og kontrol hænger sammen. En forskallingsplan skal derfor ikke stå alene. Den skal passe med armeringstegninger, betonbeskrivelse, kontrolplan og den valgte udførelsesklasse.
Fra afsætning til bestilling
Afsætningen skal vise, hvor formen faktisk skal stå. Brug projektets målegrundlag og kontroller linjer, diagonaler, højder og eventuelle fald, før forskallingen bygges. På mindre pladser kan snor, laser og målebånd være tilstrækkeligt. På større eller mere komplekse opgaver kan en totalsstation give et bedre fælles grundlag for formand, landmåler og projektleder.
Materialevalget skal følge geometrien og genbrugsbehovet. Tømmer er fleksibelt og praktisk ved tilpasninger. Filmbelagt krydsfiner kan give en mere ensartet flade, hvis samlinger og understøtninger er udført præcist. Systemforskalling giver en stabil arbejdsgang ved gentagelser, men kræver, at systemets komponenter passer til højde, tryk og adgang på pladsen.
| Parameter | Tømmerforskalling | Krydsfiner | System i stål eller aluminium |
|---|---|---|---|
| Geometri | Velegnet til tilpasninger og skæve former | God til plane flader med kontrollerede mål | Bedst til gentagne og enkle forløb |
| Overflade | Afhænger af brædder, samlinger og formolie | Kan give ensartet flade ved korrekt montage | Ofte ensartet ved rigtig rengøring |
| Tilpasning | Let at skære og justere på pladsen | Kræver præcis opskæring og understøtning | Mindre fleksibel ved uregelmæssige former |
| Genbrug | Afhænger af demontering og beskadigelse | Kan genbruges, hvis pladerne holdes intakte | Udviklet til gentagen anvendelse |
| Typisk risiko | Udbøjning, åbne samlinger og skæve linjer | Svage kanter og fejl ved samlinger | Forkert systemvalg eller manglende tilbehør |
Stivere, remme og spændestænger skal dimensioneres efter formens højde, betonens egenskaber, støbehastigheden og den konkrete geometri. Retningslinjer for systemforskalling angiver, at mange systemer kan optage et formtryk på 60-80 kN/m², afhængigt af blandt andet spændestangens dimension som beskrevet i Betonhåndbogens afsnit om forme. Det er en projekteringsoplysning, ikke en grund til at bruge samme opbygning på alle opgaver.
Planen skal være klar før brædderne kommer
En brugbar forskallingsplan bør som minimum vise:
- Mål og koter, inklusive kontrolpunkter for højde og linje.
- Støberækkefølge, støbeskel og adgang for pumpe eller betonbil.
- Formtype, materialer, samlinger og planlagt genbrug.
- Afstivning, remme, spændestænger og forankring mod bevægelse.
- Armering og indstøbte dele, så formen ikke spærrer for montage eller kontrol.
- Kontrolpunkter, fotodokumentation og godkendelse før støbning.
- Logistik, herunder rengøring, formolie, affald og returmaterialer.
En god plan fjerner ikke behovet for faglig vurdering på pladsen. Den gør det muligt at opdage afvigelser, før de bliver støbt ind.
Opbygning og afstivning trin for trin
På en almindelig støbedag begynder arbejdet med afsætningen. Linjen markeres, og højden kontrolleres med laser. Det lyder enkelt, men formen kan kun blive så præcis som det underlag, den bygges efter. Hvis snoren ligger forkert, bliver resten af arbejdet en pæn udførelse af en forkert placering.
Først skæres brædder eller plader til, og den side af formen, der skal stå mod eksisterende sokkel eller underlag, monteres. Kantbeslag, støbeskel, udsparinger og gennemføringer placeres, før formen bliver lukket. Det er langt lettere at kontrollere en gennemføring, mens formen er åben, end at forsøge at bore eller hugge sig frem efter hærdning.
Formen skal holde både mål og tryk
Når formfladerne står, monteres den vandrette rem. Derefter sættes de skrå stivere, som fører kræfterne tilbage til jorden eller et fast modhold. Spændestænger med konusser bruges, hvor formens to sider skal holdes sammen. De skal sidde, så de ikke kolliderer med armering, indstøbte dele eller synlige overflader.
Afstanden mellem stivere må ikke vælges efter vane. Den afhænger af formens højde, materialet, støbehastigheden og den forventede belastning. Ved en form omkring 1,2 meter skal opbygningen stadig vurderes konkret. En lav form er ikke nødvendigvis ufarlig, hvis betonen fyldes hurtigt, eller hvis underlaget ikke kan optage kræfterne.
En form må ikke bare stå lodret før støbning. Den skal også kunne stå lodret, når betonen arbejder mod den.
Efter den første opbygning retter holdet formen med laser og måler diagonaler, topkant og afstand til den modstående form. Samlinger tætnes med skumtape, egnet fugemasse eller andre materialer, der passer til formen. Cementpasta, der løber ud gennem åbne samlinger, giver ikke bare svineri. Det kan også efterlade porøse kanter og tydelige støbespor.
De sidste forberedelser
Armeringen skal have korrekt dæklag. Afstandsstykkerne skal holde stålet på plads under udstøbningen, og de skal ligge stabilt mod underlaget. Det hjælper ikke, at armeringen er indkøbt og monteret, hvis den bliver trådt ned eller flytter sig, mens betonen fordeles.
Formolie påføres tyndt og jævnt med kost eller egnet påføringsværktøj. For meget olie kan give overfladeproblemer, mens manglende olie kan gøre afforskallingen vanskelig og skade formmaterialet. Før betonleveringen kontrolleres formen for jord, træspåner, vandansamlinger og løse dele.
Arbejdsrækkefølgen kan samles sådan:
- Afsætning og kontrol af linjer, højder og diagonaler.
- Opskæring og montage af formflader, kantbeslag og støbeskel.
- Montering af armering samt udsparinger og indstøbte dele.
- Afstivning og sammenbinding med remme, skråstivere og spændestænger.
- Opretning og tætning af samlinger og kanter.
- Formolie, rengøring og godkendelse før udstøbning.
Forskallingen skal være tilstrækkelig stiv og tæt, og den skal kontrolleres, før betonen kommer. Retningslinjerne for betonarbejder fra Frederikshavn Kommune fremhæver netop, at forskallingen skal kunne modstå udstøbningen, og at støbning ikke må begynde, før forskalling og armering er godkendt.
Sikkerhed, formtryk og komprimering under støbning
Under støbningen arbejder tre forhold sammen: betonens tryk mod formen, formens afstivning og den måde, betonen komprimeres på. Hvis en af delene bliver overset, kan resultatet blive en form, der flytter sig, en overflade med støbefejl eller en konstruktion med hulrum.
Formtrykket skal vurderes ud fra betonens konsistens, temperatur, støbehastighed, højde og den konkrete form. Annex G i DS/EN 13670 er gjort normativt i Danmark, og danske tolerancer for in situ-beton er igen tilpasset de historiske DS 482-tolerancer, som den danske kvalitetsside om in situ-fundamenter beskriver. Det betyder, at formfasthed og målsætning ikke kan behandles som en afsluttende detalje.
Personlig og konstruktiv sikkerhed
Personlig sikkerhed handler om hjelm, briller, handsker, sikker adgang og faldsikring ved åbne kanter. Konstruktiv sikkerhed handler om noget andet. Her ser man på kileform, diagonaler, modhold, forankring og risiko for opdrift eller udskridning.
En stiver, der står på løs jord, er ikke et sikkert modhold. En spændestang, der er placeret uden hensyn til formens kraftforløb, løser heller ikke problemet alene. Før pumpen starter, skal formanden kunne forklare, hvor kræfterne går hen, hvis betonmassen fylder formen hurtigere end planlagt.
Ved almindelig cement og en udstøbningstemperatur på mindst 10 °C kan en tE-værdi på 7 timer anvendes som praktisk håndregel, hvis værdien ikke kendes på forhånd ifølge Betonhåndbogens vejledning om formtryk. Den konkrete vurdering skal stadig passe til betonrecept, temperatur og støbeforløb.
Komprimering kræver rutine
Vibratorføreren skal kende forskel på tilstrækkelig komprimering og overbearbejdning. En stavvibrator på omkring 40-50 mm kan være relevant til mange vægstøbninger, men valg og anvendelse afhænger af armeringstæthed, formens geometri og betonens konsistens. Vibratoren skal ned i laget, så luftlommer frigives, uden at armeringen flyttes eller betonen separerer.
Støbningen bør foregå lagvist og i et tempo, som holdet kan kontrollere. R- og sætningsklasser skal indgå i planlægningen, fordi betonens flydeevne påvirker både formtryk og risikoen for, at materialet finder vej gennem svage samlinger.
Den medarbejder, der fører vibratoren, har direkte indflydelse på både tæthed, overflade og armeringens placering. Det er ikke en opgave, man giver til den mindst erfarne uden instruktion.
På AB Beton & Anlægs side om sikkerhed på byggepladsen kan bygherrer og entreprenører se virksomhedens generelle tilgang til sikkerhed og udførelse. I praksis skal sikkerheden altid tilpasses den konkrete plads, adgangsvej, form og støbemetode.
Kontrolpunkter før, under og efter udstøbning
En kontrolplan skal kunne bruges af formanden, mens arbejdet foregår. Den skal ikke gemmes i projektmappen, hvor ingen ser den, før der opstår en tvist om mål, overflade eller dokumentation.
Før betonen ankommer
Gå formen igennem fra den ene ende til den anden. Kontroller retning, højdekoter, diagonaler, samlinger, stivere og forankringer. Se også efter, om forskallingen er ren, tæt og korrekt behandlet med formolie.
Følgende punkter skal være godkendt:
- Geometri: Linjer, mål, højde og eventuelle fald passer til tegningen.
- Armering: Stålet ligger rigtigt, er bundet og har det nødvendige dæklag.
- Udsparinger: Rør, indstøbte dele, false og gennemføringer er fastgjort.
- Samlinger: Åbninger, hjørner og støbeskel er tætnet.
- Modtagekontrol: Betonens leverance og deklarerede egenskaber stemmer med projektet.
- Arbejdsplads: Pumpe, slanger, vibrator, adgang og flugtvej er klar.
Ingen støbning bør begynde, før tilsyn eller ansvarlig formand har godkendt forskalling og armering. Det krav fremgår også af materialet om betonarbejder fra Frederikshavn Kommune, hvor kontrollen før støbning behandles som en konkret del af udførelsen.
Mens der støbes
Hold øje med støbehastigheden og formens reaktion. Topkanten skal blive på sin kote, og samlinger må ikke begynde at åbne sig. Vibratorstik skal fordeles, så betonen bliver tæt omkring armering, hjørner og indstøbte dele.
Ved modtagelsen kontrolleres de egenskaber, der er aftalt for betonen, eksempelvis synkmål, luftindhold og temperatur, når projektet kræver det. En prøve eller kontrol skal udføres efter den aftalte plan, ikke først når overfladen viser fejl.
Efter udstøbningen
Efterbehandling og afhærdning skal fremgå af tidsplanen. Sideforme kan i nogle projekter fjernes tidligt, mens bærende konstruktioner kræver en konkret vurdering af styrkeudvikling, temperatur og belastning. Der findes ikke en sikker standardtid, der kan bruges ukritisk på alle konstruktioner.
Beskyttelsen mod udtørring, kulde og nedbør skal tilpasses vejret og betonen. Ved lave temperaturer skal vinterforanstaltninger være planlagt på forhånd. Fotografer form, armering, indstøbte dele, kontrolmålinger og den færdige overflade, før næste fag dækker arbejdet.
Dokumentér kontrollerne i projektets KS-materiale og følg kravene i DS/EN 13670 og den danske anvendelse. En god fotomappe erstatter ikke faglig kontrol, men den viser, hvad der faktisk var synligt, før betonen lukkede konstruktionen.
Klimakrav, spild og dokumentation i forskallingen
Forskallingens klimaaftryk opstår ikke først, når LCA-beregningen skal afleveres. Det opstår, når materialer bestilles, skæres, transporteres, beskadiges, kasseres eller bruges igen. Derfor skal spild, afdækning og logistik behandles som en del af selve forskallingsarbejdet.
Fra 1. juli 2025 skal byggepladsens klimapåvirkninger dokumenteres, og grænseværdien er 1,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år som beskrevet i Teknologisk Instituts materiale om klimakravene for byggeprocessen. Det gør materialeforbrug og byggepladsens håndtering til et økonomisk og dokumentationsmæssigt spørgsmål.
Traditionel brædeforskalling kan være den rigtige løsning ved en kompliceret geometri, fordi materialet kan tilpasses lokalt. Den kan også give mere afskæring og flere reststykker, hvis opmåling og skæreplan er svag. Systemforskalling kan reducere engangsforbruget, men kræver transport, rengøring, vedligeholdelse og korrekt planlægning af returflow.
| Parameter | Traditionel brædeforskalling | Systemforskalling i metal | Genbrugsplast-forskalling |
|---|---|---|---|
| Materialeforbrug | Afhænger stærkt af skæreplan og genbrug | Kan bruges gentagne gange ved passende opgaver | Afhænger af systemets levetid og returordning |
| Transport | Materialer kan ofte skaffes lokalt | Kræver planlagt levering og retur | Afhænger af leverandør og modulstørrelse |
| Spild | Resttræ, beskadigede brædder og plader skal sorteres | Mindre engangsaffald, men komponenter skal vedligeholdes | Skal håndteres efter materialets faktiske sammensætning |
| Dokumentation | Indkøb, forbrug og affald bør registreres | Leje, brug, rengøring og retur bør dokumenteres | Genbrug og bortskaffelse skal kunne følges |
| Bedste anvendelse | Tilpassede og uregelmæssige former | Gentagne, ensartede støbninger | Projekter med egnet modulopbygning |
En IFC-model kan bruges til at planlægge mængder, skærelinjer, spændestænger og gentagelser, før materialerne bestilles. Det kræver, at modellen er opdateret, og at den ansvarlige kobler modeldata med den praktiske opbygning på pladsen. Ellers bliver digital mængdeudtagning blot et ekstra dokument uden effekt.
Spildfraktioner bør sorteres som en del af udførelsesplanen:
- Rent træ holdes adskilt fra beton, plast og blandede materialer.
- Betonrester håndteres efter pladsens affaldsordning.
- Stål og spændestænger registreres og returneres eller genanvendes, hvor det er muligt.
- Plast og emballage sorteres, så materialedata ikke går tabt.
AB Beton & Anlægs beskrivelse af bæredygtige materialer kan indgå som et relevant udgangspunkt, når materialevalg og dokumentation skal drøftes. I et konkret projekt bør KS-materiale, affaldslog og eventuel EPD for betonen samles, så oplysningerne kan overføres til byggeriets LCA-beregning i stedet for at blive rekonstrueret bagefter.
Typiske fejl i dansk in situ forskalling
De fleste alvorlige forskallingsfejl begynder før støbedagen. På pladsen bliver de først synlige, når formen åbner sig, cementpastaen løber ud, eller den færdige konstruktion ikke længere holder de mål, som resten af byggeriet er afhængigt af.
Når stiverne ikke er dimensioneret
En underdimensioneret stiver kan give mærkbar udbøjning, især hvis støbehastigheden bliver højere end planlagt, eller hvis jorden ikke giver et stabilt modhold. Fejlen skyldes ofte, at formtrykket er vurderet efter erfaring alene, uden en dokumenteret beregning eller en kontrol af den faktiske opbygning.
Løsningen er ikke bare at sætte en ekstra stiver på, når betonen allerede er på vej. Stiverafstand, remme, spændestænger og forankring skal tænkes sammen i forskallingsplanen.
Når formen fjernes for tidligt
En dækant eller sideform kan se færdig ud, før konstruktionen har den styrke og stabilitet, der kræves. For tidlig afforskalling kan beskadige kanter, give deformationer eller udsætte konstruktionen for belastning, den ikke er klar til.
Aftal på forhånd, hvem der vurderer afforskalling, og hvilke oplysninger vurderingen bygger på. Temperatur, betonens styrkeudvikling, belastning og konstruktionstype skal indgå. En fast kalenderregel kan ikke erstatte den vurdering.
Når samlingerne ikke er tætte
Åbne samlinger ved hjørner, pladeskift og gennemføringer lader cementpasta løbe ud. Resultatet bliver ofte grusede kanter, synlige striber og lokale hulrum. Fejlen opstår, fordi holdet har afsat tid til at rejse formen, men ikke til den sidste tætning og rengøring.
Tætning skal kontrolleres med hånden og øjet. Se efter lys gennem samlinger, løse pladekanter og steder, hvor formen ikke ligger fast mod underlaget.
Når spændestængerne sidder forkert
Forkert placering af spændestænger kan give uønskede mærker, svække dæklaget eller skabe risiko for rustgennemslag, hvis detaljen ikke er udført og lukket korrekt. Her er det især vigtigt at følge projektets overfladekrav og placere konusser og afstandsholdere konsekvent.
Den billigste time på byggepladsen er den, der bruges på opretning, før betonen kommer. Den dyreste er den, der bruges på at rette en formfejl efter hærdning.
Næsten alle svigt i udstøbt beton kan ikke spores tilbage til betonen alene. Mange begynder i forskallingen, i afsætningen, i manglende afstivning eller i en kontrol, der aldrig blev udført. En ekstra time i projekteringen kan spare flere dages udbedring, forsinkelse og dokumentation.
Det gælder både en mindre sokkel på Lolland og en større industrikonstruktion på Sjælland. Forskellen ligger i omfanget, men arbejdsdisciplinen er den samme.
Skal du have udført in situ beton, fundament, terrændæk eller en større beton- og anlægsopgave på Lolland, Falster eller Sjælland, så send tegninger, mål, jordbundsoplysninger og adgangsforhold til AB Beton & Anlæg. Virksomheden kan indgå i hele forløbet fra forskalling og armering til støbning, efterbehandling og aflevering. Kontakt AB Beton & Anlæg for en konkret vurdering og et uforpligtende tilbud, så løsningen kan planlægges efter de faktiske forhold på byggepladsen.